Kyber Security
Cybersikkerhed kan give enhver IT-ansvarlig grå hår og søvnløse nætter. Men heldigvis er der noget du kan gøre!
Microsoft har netop udsendt en spændende analyse om cybersikkerhed for mindre og mellemstore virksomheder. Sammen med resultaterne af undersøgelsen følger også konkrete tips til, hvad du som virksomhed kan gøre, for at beskytte dig mod cyberangreb.
De vigtigste pointer får du nedenfor.

Cyberangreb er stigende
En ud af tre af virkomhederne har været udsat for et cyberangreb. Mange tror fejlagtigt, at de er for små til at blive angrebet – eller at de er sikre, hvis bare de bruger almindelig sund fornuft. Men alle virksomheder kan blive angrebet, så det er vigtigt at tage cybersikkerhed alvorligt.
Tips til beskyttelse:
- Brug stærke adgangskoder og en autentificerings app.
- Aktivér multifaktorgodkendelse for alle jeres brugere.
- Lær at genkende og rapportere phishing.
- Hold din software opdateret.
Cyberangreb kan koste dyrt
Omkostningerne ved et cyberangreb kan være høje og omfatte nedetid, tab af data, omkostninger til forsøg på reetablering samt bøder relateret til databrud. Angreb kan også skade virksomhedens omdømme og i sidste ende føre til mistede kunder. Det er samtidig svært at forudse, hvor lang tid det tager organisationen at komme sig efter et angreb.
Tips til beskyttelse:
- Lav en risikovurdering for at finde og lukke sikkerhedshuller.
- Planlæg proaktivt for at minimere omkostningerne ved et eventuelt angreb.
- Ræk ud til en sikkerhedsspecialist for assistance til at indkredse risikoen.
AI øger behovet for sikkerhed
81 procent af mindre og mellemstore virksomheder mener, at kunstig intelligens øger behovet for ekstra sikkerhed. Medarbejdernes anvendelse af AI kan utilsigtet medføre adgang til følsomme interne data, hvis ikke det er beskyttet ordentligt. Brug af kunstig intelligent kalder derfor ofte på en gentænkning af adgangsrettigheder til jeres data.
Tips til beskyttelse:
- Ryd op i gammel rettighedsstruktur.
- Implementer en transparent og logisk struktur for datasikkerhed og -styring.
- Brug kryptering og mærkning af dokumenter.
Cybersikkerhed er kritisk
94 procent af virksomhederne anser cybersikkerhed for at være afgørende for deres virksomhed. Håndtering af arbejdsdata på personlige enheder og cybertrusler som ransomware og phishing er nogle af de største udfordringer, som virksomhederne står overfor.
Tips til beskyttelse:
- Træn og oplær medarbejdere i cybersikkerhed.
- Suppler med trænings værktøjer til Cybersecurity Awareness. Kontakt os hvis I ønsker et 30 dages gratis prøveabonnement til jeres organisation.
Brug af eksterne sikkerhedsspecialister
Færre end 30 procent af virksomhederne håndterer deres sikkerhed internt. Det skyldes begrænsede ressourcer og manglende intern erfaring og ekspertise. Mange bruger sikkerhedskonsulenter eller sikkerhedstjenesteudbydere til at beskytte data og systemer.
Tips til beskyttelse:
- Overvåg IT-aktiviteter og reager på hændelser.
- Brug en sikkerhedsspecialist til at hjælpe med at håndtere IT og sikkerhed – både på strategisk og operationelt niveau.
- Fokusér på kerneforretningen, mens specialister sikrer virksomheden.
Øgede cybersikkerhedsudgifter
80 procent af virksomhederne planlægger at øge deres udgifter til cybersikkerhed, især til databeskyttelse, men også til sikring af fysiske enheder, netværk m.v.
Tips til beskyttelse:
- Investér i databeskyttelse, firewall-tjenester, phishing-beskyttelse, ransomware og enhedsbeskyttelse, adgangskontrol og identitetsstyring.
- Brug en specialist til at hjælpe med at rådgive og prioritere indsatsen.
Sikker dataadgang for remote arbejde
68 procent af virksomhederne ser mobile arbejdspladser som en stor sikkerhedsudfordring, og mange er bekymrede for datatab eller misbrug af data. Det er derfor vigtigt at definere sikker adgang til data, så medarbejderne kan arbejde sikkert og trygt fra hvor som helst.
Tips til beskyttelse:
- Implementer foranstaltninger til at beskytte data og enheder.
- Opsæt regler for hvilke type enheder og geografiske lokationer, som medarbejdere tillades adgang fra.
- Installér softwareopdateringer med det samme.
- Undgå at dele legitimationsoplysninger via e-mail eller tekst.
Vil du dykke yderligere ned i analysen? Så kig her hos Microsoft: