Content Creator - Kommunikationspraktikant 2025
CONTENT CREATOR – KOMMUNIKATIONSPRAKTIKANT 2025
Her er der højt til det kreative loft, når der skal kommunikeres om lækre digitale løsninger. Vi tror på ’learning by doing’ og forventer, at du kaster dig over udfordringer med masser af mod og vilje. Dine arbejdsopgaver vil variere, men du kan komme til at arbejde med:
- At skrive fængende LinkedIn-opslag
- Kampagnearbejde online og fysisk
- Visuelle opsætninger og grafisk materiale
- Videoproduktion
- Og meget mere kommunikation
Men hvem er du så? Du erobrer dagligt den digitale verden og har helt tjek på trends, tendenser og har en finger på pulsen. Du tænker i ord, cool vendinger og har en skrivelyst, så det brager. Dine øjne spotter kommunikation alle vegne, og du imponeres, når det skrevne og det visuelle går op i en højere enhed. Lyder det som dig, så er vi allerede vilde med dig!
LIVET ER FOR KORT TIL KEDELIGE ARBEJDSPLADSER…
Derfor tilbyder vi meget mere end spændende arbejdsopgaver. Du får:
- Godt kollegaskab
- Mentorordning og feedbackkultur
- Frokostordning
- Sjove fælles arrangementer
Du vil til daglig blive en integreret del af vores branding og marketingsteam, som primært sidder på vores Aarhus kontor i Frichsparken i Åbyhøj.
Dont be shy, send os din ansøgning på job@kollab.dk, att. Julie Ravn-Nielsen, og meget gerne med et par skarpe eksempler på, hvad du mener, er god kommunikation.