luk

Senior ERP Forretningskonsulent

Virksomhed

C2IT

Ansættelse

Fuldtid

Arbejdsområde

ERP

Lokation

Ballerup

Senior ERP Forretningskonsulent – omsæt din erfaring med Business Central til værdiskabende ERP-løsninger

Har du allerede indgående erfaringer som solution architect eller er du en erfaren senior konsulent, der ser løsningsarkitektur som det næste karriereskridt? Har du erfaring på specialistniveau og vil du være en del af et passioneret konsulenthus, hvor frihed, ansvar og fællesskab går hånd i hånd? Så er det dig, vi leder efter hos C2IT!

 

Om rollen

Vi søger en Senior ERP forretningskonsulent, der kan omsætte sin erfaringer med Dynamics Business Central til værdiskabende ERP-løsninger. Du vil blive en vigtig del af et dynamisk team, som leverer forretningsunderstøttende løsninger til vores kunder. I tæt samarbejde med dygtige kolleger vil du være ansvarlig for den forretningsmæssige løsningsarkitektur og etableringen af de mest effektive løsninger.

 

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver: Du får mulighed for at arbejde med løsninger, der gør en reel forskel for vores kunder.
  • Indflydelse: Du styrer analyse og optimering af forretningsprocesser, herunder:
    • Være ansvarlig for workshops med kunder og sikre afstemning af forventninger i f.t. løsningsarkitekturen.
    • Sikre styringsdokumentation, overblik og styregruppebetjening
  • Fleksibilitet og trivsel: Stor frihed i din daglige planlægning, attraktive ansættelsesforhold og et stærkt kollegialt fællesskab.
  • Kort beslutningsvej: En uformel omgangstone og stor faglig stolthed i en virksomhed med smidige processer og samarbejdsvilje.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for forretningsudvikling, finans, produktion, logistik eller lignende, samt minimum 10 års erfaring fra implementering af Business Central løsninger. Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Dokumenteret evne til at omsætte forretningskrav til ERP-løsninger.
  • En struktureret og analytisk tilgang til opgaver samt stærke kommunikationsevner.
  • Detailorientering og kvalitetsforståelse i dit DNA.
  • Erfaring med at gennemføre workshops og uadarbejde løsningsoplæg.
  • Flydende dansk og engelsk i skrift og tale.

 

Arbejdssteder

Du vil blive tilknyttet C2IT ERP-teamet i Ballerup, men vi har kontorer på tværs af landet og vægter samarbejde og sammenhold højt. Du vil derfor få kollegaer over hele Danmark og blive en del af et community af de dygtigste specialister.

C2IT – vi gør IT simpelt

Hos C2IT arbejder vi målrettet på at gøre komplekse IT-løsninger simple. Vi leverer projekter til tiden, i aftalt kvalitet og pris, og vores virksomhed er i kraftig vækst. Vi er en del af KOLLAB, hvor vi i alt er mere end 150 medarbejdere fordelt på flere lokationer i Danmark.

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt