Pressemeddelelse

Regnskab 2023 – KOLLAB lukker 2023 med et flot resultat og en styrket forretning.

Regnskab 2023: KOLLAB

KOLLAB lukker 2023 med et flot resultat og en styrket forretning

KOLLAB, der med sine seks selskaber leverer digitalisering til store dele af dansk erhvervsliv, har leveret et meget flot resultat for 2023. KOLLAB har øget sit bruttoresultat med 16 procent fra 81 mill. kr. til 94 mill. kr. i forhold til året før.

KOLLAB har desuden foretaget mange investeringer i 2023. Blandt andet har man købt 45 procent af den digitale designvirksomhed /et al. – og yderligere 20 procent i begyndelsen af 2024. Derudover har KOLLAB-virksomheden C2IT købt 100 procent af Microsoft-virksomheden Notora, der er Danmarks største digitaliseringsspiller, hvad angår Microsoft forretningsløsninger til fødevaresektoren. På investeringssiden har KOLLAB desuden brugt 2023 på yderligere modning af de investeringer, der allerede tidligere var foretaget i koncernens investeringsselskab C2IT Greenhouse. Det gælder blandt andet BrainCapture ApS, DGH Franchise AS, OptikosPrime ApS og Skinchange.AI ApS.

Året 2023 har desuden budt på et navneskifte til koncernen og deraf følgende etablering og opbygning af det nye brand.

“Det har været et travlt år, og vi har i KOLLAB brugt 2023 på at styrke og udvide vores forretninger. Vi har blandt andet brugt ressourcer på at styrke C2IT Digital med fokus på digitalisering, it-strategi og ESG. Ligesom vi også har brugt året på at omstille vores driftsvirksomhed til primært at have fokus på drift i ’skyen’. Jeg er godt tilfreds med året og synes, det er imponerende, at vi økonomisk er kommet i mål med så flot et resultat. Der er blevet arbejdet hårdt, og alle i KOLLABs seks selskaber har løbet meget stærkt – og 2023 har vist os, at det lønner sig. Vi holder fast i strategien om at have fokus både på organisk vækst, opkøb og investeringer i de mange nye spændende muligheder, der ligger i hele tech-markedet lige nu. Med den strategi forventer vi at fordoble vores indtjeningsevne (EBITDA) i 2024,” siger Carsten Sixhøi, CEO i KOLLAB.

 

Om KOLLAB

KOLLAB – har samlet kompetencer under overskriften digitalisering. Gruppen matcher alle behov i markedet både i forhold til digitaliseringsområder og virksomhedsstørrelse og er dermed klar til at rådgive og levere en bred vifte af ydelser til både de mindste og de største danske virksomheder.

KOLLAB består af seks selskaber:

  • C2IT/Notora, der leverer ydelser med udgangspunkt i standard software primært fra Microsoft, som f.eks. Dynamics NAV/Business Central, Power Platformen, Office 365 og Teams.
  • IT Kartellet, der udvikler unikke softwareløsninger som f.eks. læringsportaler, webapplikationer og integrationsopgaver.
  • People-IT, der arbejder i markedet for freelanceydelser til Danmarks største virksomheder og organisationer.
  • C2IT Digital rådgiver SMV’er på deres digitale rejse.
  • Et al er eksperter i at få tænkt design og brugervenlighed ind i digitale løsninger (med i gruppen fra 2023 og således ikke en del af årsrapporten for 2022)..
  • C2IT Greenhouse er en venturefond og accelerator, der udvikler tech-startups til videresalg.

 

For yderligere information

Carsten Sixhøi, CEO KOLLAB, mail: cs@kollab.dk, tlf.: 25 55 59 99

Synne Eriksen, NiesKommunikation, mail: synne@nieskommunikation.dk , tlf.: 51 94 74 27

 

Omtale i andre medier: 

ITWatch:

Kollab-stifter: “Vi vil være nummer et på midtmarkedet” (artikel ligger bag login)