Kunde

Eurostar

Branche

Bygge- og anlægsvirksomhed

År

2022

Services

Microsoft 365

Eurostar

Eurostar, en markant spiller inden for kørebaneafmærkning, vejmarkering og markering af parkeringspladser i Danmark, befandt sig på et afgørende tidspunkt i deres vækstrejse. Virksomheden indså, at succes ikke nødvendigvis krævede hårdt arbejde, lange arbejdsdage og en voksende medarbejderstab. Ud fra ønsket om at skabe en anderledes kurs indgik Eurostar samarbejde med digitaliseringsspecialister fra C2IT for at analysere deres processer og arbejdsgange og identificere områder, hvor digitalisering og automatisering kunne give den største effekt. 

PC’ER SKIFTET UD MED TABLETS OG POWER APPS 

En af Eurostars afgørende initiativer var implementeringen af en skræddersyet Power App fra Microsoft til opsamling af data fra alle medarbejdere “i marken.” Udover at effektivisere dataopsamlingsprocessen havde alle medarbejdere nu skiftet deres pc’er ud med tablets. 

Investeringen i et system baseret på Microsoft Power Apps og overgangen til tablets, viste sig at være en effektiv måde at optimere flowet fra opgave- og kundeoprettelse til slutfakturering af kunden. For virksomheder med medarbejdere i marken, er der mange optimeringsmuligheder i samararbejdet med data med en platform baseret på Power Apps,   

For det første er tablets langt mere praktiske for medarbejdere uden adgang til skriveborde. 

For det andet repræsenterer overgangen til tablets en betydelig besparelse, da de er mere pålidelige og har en længere levetid end pc’er. Vigtigst af alt har Power App’en gjort det meget lettere at registrere oplysninger på tabletten. Tidligere blev data indsamlet på papir, derefter i Excel, og nu bruger medarbejderne en Power App på deres tablets. 

Et andet tiltag hos Eurostar er implementering og brug af sensorer og videoovervågning. Det forbedrer alarmberedskabet i tilfælde af næsten-ulykker og bidrager dermed til at forhindre dem i fremtiden. Sidst men ikke mindst har digitaliseringen af Eurostars processer gjort det langt nemmere at dokumentere aktiviteter, hvilket igen muliggør mere sikre beslutninger på et solidt grundlag. 

EUROSTARS REJSE TIL EFFEKTIVITET 

Hele digitaliseringsprojektet og virksomhedens nye systemer har gjort det muligt for Eurostar at fordoble sin omsætning uden at skulle ansætte flere administrative medarbejdere. Desuden har virksomheden fået en værdifuld datamængde at arbejde med. De afrapporterer i Microsoft Power BI i real-time og kan derfor holde øje med forbruget 24/7. så de kan reagere i tide og har masser af data til brug for fremtidige planer. Endelig har digitaliseringsrejsen også skabt større stabilitet i organisationen og motiveret medarbejderne til at udforske nye muligheder og løsninger, der kan opstå gennem digitalisering. 

Vi har opnået store fordele via de nye digitale tiltag, vi har indført. Og vi har ikke oplevet det som hverken et stort skridt eller en langvarig proces at ændre vores produktion og adfærd, så man kan roligt sige, at vi har fået blod på tanden efter at gøre mere.  Og der viser sig hele tiden nye behov, idéer og ønsker, som vi gerne vil arbejde videre med

Jesper Wraae-Bess, administrerende direktør for Eurostar.