Kunde
Unique Furniture
Branche
Produktion møbler
År
2022
Services
Microsoft 365
Unique furniture
En af måderne man kan øge sin vækst og indtjening på uden samtidig at øge sin omsætning eller sin medarbejderstab er ved at gøre omkostningstunge processer og arbejdsrutiner lettere eller helt fjerne dem fra medarbejdernes bord. Den erfaring har møbelfirmaet Unique Furniture i Kolding gjort.
En digital omstilling
Unique Furniture designer, producerer og leverer møbler til en række detailkæder og møbelbutikker over hele verden. De stod overfor en udfordring hvor forretningen hurtigt overhalede systemerne og der var brug for en digital omstilling. Der måtte være en smartere måde – og her kommer C2IT ind i billedet. Blandt de nye digitale tiltag er brugen af såkaldte ”kontorrobotter”, også kaldet RPA.
Fokus var at afgrænse opgaver med relativ stor volumen. Opgaverne, der ikke var for komplekse, og som derfor kunne klares med justeringer til en standardløsning, der allerede var udviklet. På den måde ville man hurtigt kunne nå positive resultater og dermed få nogle erfaringer at arbejde videre på. Alt er baseret på Microsoft Business Central og Power Platformen, hvilket vil sige allerede udviklet i en eller anden grad, så det let kan understøtte Unique Furnitures særlige behov.
Den tekniske finesse
Med udgangspunkt i Microsofts standard løsninger, var der derfor ikke behov for store startinvesteringer og lange udviklingsprocesser. RPA-lønsingen blev udviklet til at kunne klare ordrehåndtering, validering af data, flytning af filer – kort fortalt, opgaver med stor volumen. UniQue Furniture kunne hurtigt se resultatet af deres nye processer. Carsten Bundgaard uddyber at: “med en Roi (Return of Investment) på langt over 100 procent, er det ikke at tage fejl af. Førhen blev medarbejdere påført trivielle og monotone arbejdsopgaver, som nu kan indlæses og valideres på 5-6 minutter – og helt uden fejl. “
“Vi var nok lidt fordomsfulde og troede, at digitaliseringsprojekter koster mange penge, tager lang tid at implementere, og at resultaterne til gengæld kun kan måles på den lange bane. Disse fordomme blev hurtigt gjort til skamme.”
Carsten Bundgaard, CFO hos Unique Furniture