luk

Livet er for kort til sjusk

Med sjusk mener vi ikke nødvendigvis dårlig kodning eller andet i den mere tekniske boldgade. Sjusk er at løse det forkerte problem eller at løse det rigtige problem på den forkerte måde.

Man hører desværre ofte om det i digitale projekter: Løsninger, der fungerer teknisk, men som alligevel ikke skaber den værdi, man havde forventet. Ikke fordi noget er bygget forkert, men fordi det bliver bygget, før nogen reelt har forstået forretningen bag.

Det kalder vi sjusk.

Ikke sjusk som i dovenskab, men sjusk som i løsninger, der bliver sat i gang for hurtigt, og bygget før behovet og mulighederne er klare. For livet er for kort til sjusk. Til løsninger, der ser rigtige ud på papiret, men ikke holder i virkeligheden.

Det rigtige problem før den rigtige løsning 

God digitalisering handler ikke om at bygge mest muligt, men om at bygge det rigtige. Derfor gør vi os umage med at forstå kundens forretning i dybden, før vi overhovedet taler teknologi.

Hvordan arbejder I i praksis? Hvor opstår udfordringerne i hverdagen? Og hvad er det problem, der faktisk skal løses?

Først når en virksomheds processer og arbejdsgange er klart og tydeligt definerede, giver det mening at tale om systemer, arkitektur og løsninger. Alt andet er gætteri, og gætteri bliver hurtigt dyrt.

 

Faglighed er at turde udfordre 

At undgå sjusk kræver mere end teknisk kunnen. Det kræver faglighed, og det kræver mod.

Mod til at stille de svære spørgsmål. Mod til at udpege faldgruber. Mod til at udfordre løsninger og arbejdsgange, også når de har fungeret længe.

Det er præcis den tilgang, vores kunder oplever i samarbejdet med os: “Vi lægger stor vægt på KOLLAB’s åbne tilgang til i samarbejde med os at finde en alsidig løsning, som sikrer vores nuværende løsning og driftsbehov, men som i den grad også stiller skarpt på vores visioner og langsigtede mål. Dette er kun muligt, fordi KOLLAB stiller med et dygtigt og dedikeret team, som ikke er blege for at udpege vores faldgruber og som tør udfordre os, vores løsninger såvel som arbejdsgange.” – DEKO

Man skal ikke se en udfordring som et benspænd, men nærmere som en forudsætning for at bygge rigtigt.

 

Vi gør os umage  

Vi tror ikke på hurtige genveje. Vi tror på løsninger, der virker, også når hverdagen rammer. Derfor bygger vi ikke IT for bare at bygge IT. Vi bygger løsninger, der er forankret i forretningen og skabt til at holde.

Drop sjusket. Løs det rigtige problem på den rigtige måde.

For livet er for kort til sjusk.