Opret en profil med dit CV i vores database: PITTEN
freelancer
Som freelance konsulent kender du allerede værdien af friheden: at vælge dine egne opgaver, dyrke din faglighed og arbejde med projekter, der rykker. Det, der for alvor gør en forskel, er en partner, som kender markedet og finder de opgaver, der matcher netop dig.
Det er her, vi kommer ind. Hos KOLLAB bliver du en del af et professionelt konsulentnetværk, hvor vi bruger vores relationer og markedskendskab til at koble dig med opgaver, der passer til dine kompetencer og ambitioner. Og er du på vej ind i konsulentlivet, hjælper vi dig også godt fra start.
HVAD KAN DU FORVENTE?
Vi godkender dit CV: Vi gennemgår og godkender alle CV’er, så din profil står knivskarpt, og vi er helt opdaterede på dine seneste erfaringer, din rådighedsdato og dine opgaveønsker.
En opgave, der matcher: Får vi en opgave ind, der passer til dine kompetencer, ringer vi dig op med det samme. Så tager vi en snak om opgaven og dine tanker om den.
Er opgaven noget for dig? Så præsenterer vi dig for kunden, og vi tager en fælles snak. I sidste ende er det altid kunden, der vælger konsulenten.
Et godt samarbejde: Vi hjælper med at udforme kontrakten og følger løbende op med både dig og kunden. På den måde sikrer vi et stærkt og bæredygtigt samarbejde hele vejen.
TILGANGEN TIL SOURCING
Livet er for kort til korte relationer. Derfor går vi aldrig på kompromis, når det kommer til de gode relationer til både kunder og konsulenter.
Som freelancekonsulent er du i centrum for din egen sourcingproces, fordi vi ønsker, at du har de bedste forudsætninger for at lykkes i dine fremtidige opgaver.
Vi prioriterer at forstå dine ambitioner og matche dig med opgaver, der værdsætter både dine faglige kompetencer og din måde at arbejde på.
“KOLLAB har gjort en forskel for mig idet, at jeg ved, at der er en base som man kan henvende sig til. Den dag, hvor min nuværende opgave slutter, står jeg ikke på bar bund. Der har jeg stadigvæk et sted, hvor jeg kan henvende mig, og der er nogen, der er opmærksomme på mine kompetencer og kan sætte dem i spil, når der er behov for det.”
Morten, freelancer gennem KOLLAB
NYUDDANNEDE TALENTER
Lige færdig med studiet? Først og fremmest tillykke!
Med Jumpstart hjælper vi dig fra eksamen til din første rigtige rolle i IT-branchen. Vi finder det rette match mellem dig og en virksomhed og støtter dig hele vejen frem til din første kontrakt, med mentor, opkvalificering og et netværk af andre Jumpstartere ved din side.
Du binder dig ikke til en fastansættelse fra start, så du kan roligt mærke efter, om rollen er den rette.
MØD TEAMET
Vi er et erfarent hold med dyb indsigt i freelancemarkedet og et stærkt netværk på tværs af brancher. Når du skriver eller ringer, er det os, du kommer til at tale med – og vi gør, hvad vi kan, for at finde det helt rigtige match til dig.
DERFOR VÆLGER FREELANCE KONSULENTER KOLLAB
Der er gode grunde til, at erfarne konsulenter vælger os igen og igen. Her er de vigtigste.
Opgaver, du ikke selv finder
Gennem vores relationer til kunderne får du adgang til opgaver, der sjældent slås op andre steder.
Vi tager os af det administrative
Fra kontrakt til løbende opfølgning klarer vi papirarbejdet, så du kan bruge din tid på opgaven frem for bøvlet.
Et netværk i ryggen, også mellem opgaver
Når en opgave slutter, står du ikke alene. Vi kender dine kompetencer og rækker ud, så snart noget relevant dukker op.
Erfaring, der gør en forskel
Med mange års kendskab til konsulentmarkedet ved vi, hvad der skal til for at skabe det rette match — for både dig og kunden.