ERP

I mærker det, når jeres systemer ikke taler sammen. Beslutninger tager længere tid, overblikket forsvinder, og I ender med at navigere på usikre data på tværs af økonomi, lager og produktion.

Med Microsoft Dynamics 365 Business Central får I et fælles fundament for jeres forretning. Det giver jer kontrol over processer, bedre indsigt i performance og et stærkere beslutningsgrundlag, så I kan reducere flaskehalse, optimere driften og skabe fremdrift med større sikkerhed.

Dokumenteret effekt

162 % er det, som du kan opnå ved at samle økonomistyrring, drift og data i én moderne cloud-løsning. Data stammer fra en uafhængig analyse fra Forrester Consulting, der har dokumenteret, hvordan Dynamics 365 Business Central skaber markant forretningsværdi. Flere fordele er:

  • Tilbagebetalingstid: under ét år
  • Netto nutidsværdi: ca. 2,0 mio. DKK
  • Samlede gevinster: 3,2 mio. DKK
  • Totalomkostninger over 3 år: kun 1,2 mio. DKK

Disse resultater viser, at investeringen ikke kun er omkostningseffektiv – den skaber målbare fordele, der hurtigt overstiger udgifterne.

Et system, der tilpasser sig din virkelighed

Business Central er bygget til din virkelighed. Skal du skalere op? Have fuldt overblik over forsyningsflowet? Eller bare træffe hurtigere beslutninger på et oplyst grundlag? Så får du her en digital rygrad, der holder til fremtiden.

Platformen er cloud-baseret og fleksibel, så den vokser med dine behov. Du får realtidsindsigt direkte i dashboardet, så du altid har styr på nøgletal og flaskehalse. Med indbygget AI og automatisk rapportering slipper du for manuelle rutiner og upræcise data. Power Platform sikrer, at dine arbejdsgange kører automatisk, og at teamet kan bruge tiden, hvor den gør mest gavn. Og med mobile apps til både lager og mark får du data ind fra hele kæden – uden friktion.

Uanset om du vælger cloud eller on-premise, får du én platform, der binder processer og data sammen og sikrer, at din drift kan følge med, når tempoet stiger.

Driftsoverblik, præcision og skalerbarhed

Med Microsoft Dynamics 365 Business Central får I et ERP-system, der skaber målbar effekt i både den daglige drift og på den lange bane. Løsningen reducerer kompleksitet og understøtter hurtig tilpasning uden at gå på kompromis med kontrol eller kvalitet.

 

Her er fem måder, hvorpå platformen skaber værdi for organisationer med høje krav til effektivitet og gennemskuelighed:

 

Ét samlet overblik – beslutninger baseret på data, ikke mavefornemmelser

Business Central konsoliderer data fra nøglefunktioner som lager, indkøb, logistik, økonomi og produktion i ét samlet overblik. Det gør det nemt at:

  • Justere lagerbeholdning ud fra salgsprognoser
  • Prioritere kunder og ordrer ud fra margin og leveringstid
  • Optimere indkøb og disponering med realtidsindsigt

 

Resultatet er et styringsværktøj, der reducerer silotænkning og understøtter en ensartet, faktabaseret beslutningsgang på tværs af driftsområder.

Lavere driftsomkostninger gennem automatisering og præcis rapportering

Ved at digitalisere og automatisere kerneprocesser – fra ordrebehandling og lagerregistrering til fakturering og opfølgning – minimeres dobbeltarbejde og fejl. Med adgang til relevante KPI’er og dashboards via Power BI bliver det muligt at:

  • Identificere omkostningstunge led i værdikæden
  • Forbedre cash flow og produktivitet
  • Reagere hurtigere ved afvigelser eller flaskehalse

 

Effektiviseringen er ifølge en rapport udarbejdet af Forrester Consulting svarende til 1 mio. DKK i øget medarbejderproduktivitet.

Klar til ændringer: uden flaskehalse eller tunge udviklingsforløb

Business Central gør det let at tilpasse strukturer, produkter og arbejdsgange, når kravene ændrer sig – uden behov for langvarige projekter. Det betyder, at nye enheder, lagre eller distributionsmodeller kan opsættes hurtigt, så I bevarer fleksibiliteten og undgår systemmæssige stopklodser.

Hurtig implementering og lav indlæringskurve

Systemet kan implementeres på cirka 4 måneder – væsentligt hurtigere end traditionelle ERP-projekter. Brugerfladen er baseret på Microsoft 365, hvilket gør det nemt at:

  • Tilgå ERP-data i Excel og Outlook
  • Minimere behovet for træning
  • Sætte nye medarbejdere hurtigt i gang

 

Med Power Platform kan I nemt bygge egne apps og automatiseringer, der understøtter virksomhedens egne behov – fx til logistikregistrering, kvalitetssikring eller intern kontrol – helt uden behov for dyre specialløsninger.

Indbygget innovation uden at skulle skifte system

Business Central er forberedt til fremtidige behov. Med adgang til AI-funktioner som Copilot, automatiseres processer som fakturahåndtering, prognoseudarbejdelse og dokumentfortolkning.

Samtidig gør integrationen med Power Platform det muligt at:

  • Forbinde BI-rapporter direkte til driftsdata
  • Automatisere flows mellem systemer
  • Udvikle skræddersyede løsninger – uden tung kode

 

Det betyder, at I kan udnytte innovationen i Microsofts økosystem uden at forlade jeres ERP-platform.

Skal vi kontakte dig?

Det skal være nemt at komme i gang. Indtast dine oplysninger, så griber vi knoglen og tager en uforpligtende første snak om, hvordan vi bedst hjælper jer.

This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Business Central Online

Business Central Online bygger på Microsoft Azure og leverer et robust og fremtidssikret driftsmiljø, hvor stabilitet, kontrol og kontinuerlig opdatering er indbygget i platformens arkitektur. Løsningen er udviklet med fokus på sikkerhed og skalerbarhed og gør det muligt at tilpasse ERP-løsningen løbende uden driftsforstyrrelser. Platformen inkluderer bl.a.:

  • Automatisk GDPR-compliance og daglig backup af forretningskritiske data
  • To årlige opdateringer, der implementeres uden nedetid
  • Fleksibel licensstyring, der understøtter både faste og varierende behov

 

Cloud-løsningen sikrer, at I altid arbejder med de nyeste funktioner og den nyeste sikkerhed uden at bruge interne ressourcer på systemvedligeholdelse. Det reducerer driftsrisici, minimerer nedetid og skaber en platform, der kan tilpasses i takt med ændringer i processer, volumen eller kapacitet.

Business Central Online er bygget til at understøtte både driftssikkerhed og løbende tilpasning:

  • Extensions frem for kernekodeændringer — hurtigere udrulning af forbedringer, fuld bevarelse af opgraderingsmuligheder og minimal risiko for tekniske komplikationer
  • Microsoft AppSource — adgang til et stort udvalg af specialiserede apps, fx inden for logistik, lagerstyring og planlægning, der kan tilføjes uden tunge udviklingsforløb
  • Sammenhæng med jeres systemer — spiller sammen med både standard- og branchespecifikke systemer, så eksisterende arbejdsgange bevares, mens nye funktioner integreres løbende via fx Power Platform, AI-værktøjer og automatisering

 

Resultatet er en skalerbar og fleksibel platform, der let kan justeres i takt med ændringer i leverandørnetværk, produktionskapacitet eller distributionsmodeller — uden at gå på kompromis med driftsstabiliteten.

OPGRADERING TIL CLOUD

Virksomheder, der i dag arbejder med Microsoft Dynamics NAV eller Business Central On-prem, står over for en oplagt mulighed: overgangen til Business Central Online. Med en moderne, cloud-baseret platform får I ikke blot en mere brugervenlig løsning, men også mobilitet, skalerbarhed og fuld adgang til Microsofts økosystem.

Overgangen er en strategisk investering i fremtidssikret ERP – og med vores velafprøvede proces bliver det verdens nemmeste opgradering til Business Central Online.