Kunde
SlikEkspressen
Branche
Fødevarerindustrien
År
2021
Services
Design
SlikEkspressen
Det er fredag, du er gået sukkerkold, og slikket er ikke klar… Frygt ej, SlikEkspressen er på vej. Sammen med SlikEkspressen har vi nemlig skabt bland-selv-design, som er blevet til en spiseklar identitet, website og app, så alle kan blande deres slik online og få det sendt direkte til døren.
Tæt på slutmålgruppen
Vi gik tæt på kundernes præferencer – ikke kun i forhold til deres smag, men også deres holdninger. Både eksisterende og potentielle kunder blev præsenteret for forskellige designretninger, og deres feedback gav værdifuld indsigt. På den måde sikrede vi, at det nye design ramte rigtigt og skabte den ønskede effekt.
Et design, der smager af mere
Lækre farver, for som alle ved, spiser du også med øjnene. Allerede fra du bestiller på hjemmesiden, fortrylles du af det søde univers og modtager herefter slikket i den fineste indpakning, for uanset om det er slikposen, eller den helt store bøtte du craver, så har vi sikret, at designet sidder lige i skabet!