Microsoft Solutions Partner

KOLLAB er Microsoft Solutions Partner på fire af de seks mulige områder: Business Applications, Modern Work, Data & AI samt Digital & App Innovation. Dermed er vi et af de få danske partnerhuse, der har kvalificeret sig til så mange designations.

En Solutions Partner-designation kan ikke købes. Den tildeles af Microsoft på baggrund af tre ting: dokumenterede kundeleverancer, et team af certificerede specialister og målbar kundesucces. Vi har med andre ord gjort os fortjent til hver enkelt designation gennem det arbejde, vi leverer for vores kunder hver dag. Det er en anerkendelse, der skal genbekræftes løbende.

Vores designations

Business Applications (AI Business Solutions)
Her samler vi vores kompetencer inden for Dynamics 365 og Business Central. Vi hjælper virksomheder med ERP, økonomi og forretningsprocesser – lige fra implementering af et nyt system til opgradering fra ældre versioner af NAV eller Business Central.

Modern Work (Microsoft Cloud)
Dette område handler om det moderne arbejde med Microsoft 365 og Teams. Vi skaber en sikker og effektiv digital arbejdsplads, hvor medarbejderne kan samarbejde ubesværet – uanset hvor de arbejder fra.

Data & AI (Cloud & AI)
Her hjælper vi jer med at få værdi ud af jeres data. Vi bygger dataplatforme i Azure og gør informationen tilgængelig med blandt andet Power BI, så AI og Copilot kan bygges oven på et solidt grundlag. Området hører til Microsofts Cloud & AI Platforms.

Digital & App Innovation (Cloud & AI)
Når standardsystemer ikke rækker, udvikler vi skræddersyede applikationer og integrationer i Azure. Vi bygger cloud-native løsninger, der binder jeres forretning sammen på tværs. Også dette område hører til Cloud & AI Platforms.