Kunde
PPCD
Branche
Industri
År
2024
Services
Design
PPCD
For PPCD har vi skruet helt op for brugervenligheden i beregningsværktøjet greenStruct. Med en kærlig UX-overhaling er brugeroplevelsen nu skarpere og mere effektiv. Samtidig har vi bygget hjemmesiden med et mere bæredygtigt fundament og et moderne visuelt design.
Vi har regnet på det, og resultatet blev ikke kun en opgraderet digital løsning, men et projekt der kørte hele vejen i mål og sikrede greenStruct en UX Nordic Award i 2024.
REDESIGN DER IKKE GÅR PÅ KOMPROMIS
PPCD står bag greenStruct, et online værktøj til beregning af betonkonstruktioner, hvor CO₂ reduktion og ressourceoptimering er i centrum.
Selvom ambitionerne var tårnhøje, føltes brugeroplevelsen for kompliceret, og dét skabte afstand til potentielle brugere. Derfor blev det vores opgave at puste nyt liv i greenStruct.
Vi har redesignet og gjort en teknisk tung proces til en enkel og brugervenlig rejse, helt uden at gå på kompromis med kvaliteten.
FRA KOMPLEKST TIL KNIVSKARPT
For at imødekomme PPCD’s ønske om en knivskarp og mere bæredygtig hjemmeside implementerede vi en række konkrete tiltag. Vi arbejdede strategisk med PPCD’s faste farvepalette, som vi har anvendt fra start uden at ændre i den, for at skabe et moderne og harmonisk udtryk.
Her skiftede vi også fra lyst til mørkt webdesign for at reducere energiforbruget, da de mørke designs bruger mindre energi end lyse. Samtidig begrænsede vi brugen af visuelt materiale og antallet af sider for at understøtte PPCD’s bæredygtighedsagenda.
KOLLAB (tidl. /et al.) har foretaget en meget professionel undersøgelse og evaluering af vores hjemmeside og software. På baggrund af denne, har de udarbejdet gennemgribende forbedringsforslag til design af brugerfladen (UI), og brugeroplevelse (UX) vha. optimerede workflows. Disse forbedringer vil ikke alene gøre oplevelsen ved brugen af vores software bedre, og hjælpe med at sikre tilfredse brugere (øge retention rate / reducere churn rate), men også hjælpe med nemmere og automatisk onboarding (øge antal nye brugere).
Daniel Fester Henningsen, Civil Engineer, PPCD