Livet er for kort til bøvl
Man hører tit om, at der desværre opstår bøvl i store IT- og digitaliseringsprojekter.
Efter +1000 projekter har vi også erfaret, at bøvlet kan opstå:
Ikke fordi folk gør noget forkert, men fordi mennesker, systemer og processer møder hinanden i virkeligheden.
Men bøvl bliver først et problem, når ingen taler om det. Derfor bygger vi alle samarbejder på én grundregel: Sig tingene højt. Også dét, der driller.
Når begge parter tør være ærlige undervejs, bliver frustrationer til fremdrift, og pludselig bliver potentialet i projektet tydeligere end udfordringerne.
For livet er for kort til bøvl: til misforståelser, silotænkning og projekter, der løber af sporet, fordi ingen fik talt sammen i tide.
Stop med at lade bøvlet bestemme
Digitalisering bliver først en god forretning, når vi stopper med at lade bøvl vokse i stilhed.
Når vi kigger ud i det digitale projekt landskab ser vi det samme mønster igen og igen:
Det er sjældent systemet, der vælter projektet.
Det er alt det, der ikke bliver sagt højt.
Når mennesker, processer og teknologi mødes, opstår der friktion, og det kan faktisk være en fordel. Friktion viser os, hvor potentialet er, før noget bliver dyrt, langsomt eller risikofyldt. Men kun hvis vi taler åbent om det.
Friktion, fællesskab, fremdrift
Derfor arbejder vi tæt sammen og insisterer på ærlige samtaler undervejs. Det er her, brikkerne falder på plads: Forventningerne bliver tydelige, beslutningerne træffes hurtigere, og risiciene bliver mindre. Løsningerne bliver mere præcise, og teknologien begynder at arbejde for forretningen – ikke imod den.
Samtalerne giver plads til at undersøge:
- Hvad fungerer i praksis?
- Hvad bremser projektet?
- De små irritationer
- Og vigtigst af alt: Hvordan kommer vi godt videre?
Det er en tilgang, kunderne bemærker og værdsætter:
“I er dejligt ukomplicerede at arbejde sammen med. Knap så meget snak, og mere handling. Det kan jeg rigtig godt lide. I har en behagelig måde at kommunikere med os på, ligesom I ikke (umiddelbart) falder i fælden med for meget ‘varm snak’ og ingen substans. Det kunne mange lære lidt af.”
– Salling Group.
Drop bøvlet. Tal sammen. Skab fremdrift.
For livet er for kort til bøvl.