luk

Kundeportaler

Manglende adgang til relevant information i kunderejsen skaber udfordringer og begrænser jeres mulighed for at levere en sammenhængende oplevelse. Kunderne møder barrierer, og det påvirker både tilfredshed, loyalitet og omsætning.

For at styrke jeres relationer og skabe mere værdi i hver kundeinteraktion, er det afgørende med ét samlet sted for dialog og data. Uden det bliver oplevelsen usammenhængende, og potentialet i jeres kunderelationer udnyttes ikke fuldt.

Med en kundeportal får I en platform, der samler interaktioner og data i ét samlet touchpoint. Det styrker relationen til kunderne, øger transparensen og giver jer bedre forudsætninger for at udvikle både service og indtjening.

Portal med power

En kundeportal er en webbaseret platform, hvor dine kunder kan hente dokumenter, få indsigt i data og bruge selvbetjening, alt samlet ét sted. Det sparer tid for begge parter og gør det let at være kunde.

Kernen i en god portal er funktioner, der løser reelle behov. Det kan være adgang til både aktuelle og historiske ordrer, fakturaer, betalingsstatus og eksisterende aftaler. Selvbetjeningsmuligheder gør det muligt at ændre kontaktinfo, downloade dokumenter, oprette reklamationer og booke møder uden at forstyrre jeres drift. Kommunikation bliver langt mere smidig med kontaktformularer, chats og direkte beskeder, mens FAQ, brugermanualer, vejledninger og anden dokumentation samles ét sted og gør kunden selvkørende. Derudover kan brugerne selv opdatere stamdata, administrere samtykker og vælge præferencer. Det hele øger både kontrollen og oplevelsen for kunden og skaber ro og effektivitet internt. Det føles professionelt, hurtigt og ukompliceret, præcis som det skal.

Virksomheder med kundeportaler reducerer supportomkostninger med op til 30 % og opnår højere fastholdelse blandt B2B-kunder, ligesom de også opnår en forøgelse på 6,2 % i den samlede omsætning (Forrester, 2023).

Forretningseffekt i frontsage og backstage

Når portalen er mere end bare en genvej til dokumenter, bliver den en reel forretningsdriver. Den reducerer support og svartid, løfter tilfredshed og loyalitet og giver skarpere indblik i kundernes adfærd.

Portalen automatiserer udsendelser, fakturering og opdateringer. Det frigiver tid og minimerer fejl. Samtidig får du bedre cash flow og mulighed for at bruge data til at spotte behov, før kunden selv gør det. Det er effektiv drift koblet med relevant indsigt. Portalen bliver en aktiv del af jeres kommercielle maskinrum.

Partner på mere end portaler

En kundeportal skal ikke bare løse et behov. Den skal styrke relationen, øge værdien pr. kunde og frigive kapacitet til vækst. Derfor starter arbejdet med at forstå jeres kundeinteraktioner og kommercielle mål.

Vi hjælper med at afdække funktionalitetsbehov og kunderejse, designe portalen med selvbetjening og brugervenlighed i centrum og sikre, at den spiller sammen med jeres systemer. Alt bygges med skalerbar arkitektur, datasikkerhed og compliance som standard. Når løsningen er live, sætter vi målbare KPI’er op og sikrer adgang til relevante data om adfærd, brug og gevinstrealisering. Det handler om at skabe en løsning, der performer – både for jeres kunder og for jeres bundlinje.