luk

Aptean ”Food & Beverage”

Fødevare- og drikkevarevirksomheder opererer i et af de mest komplekse og regulerede markeder. Kravene til sporbarhed, fødevaresikkerhed, dokumentation og effektiv drift stiger konstant samtidig med at marginerne presses, og kunderne forventer høj leveringssikkerhed og ensartet kvalitet. 

BEDSTE APTEAN-PARTNER I EUROPA 2025

Vi er kåret som Bedste Aptean partner i Europa 2025. En anerkendelse, vi både er ydmyge over og stolte af – og samtidig bekræfter det, at vores målrettede fokus på Food & Beverage skaber reel forretningsværdi.

Hver dag arbejder vores specialister med en dyb forståelse for fødevarebranchens krav til sporbarhed, kvalitet, dokumentation og effektiv drift. Vi udvikler og implementerer løsninger, hvor forretningen altid er udgangspunktet, og hvor teknologien er midlet til at skabe fremdrift. Prisen understreger vores position som partner inden for Aptean i Europa. Den afspejler vores kompromisløse tilgang til kvalitet, vores tætte samarbejde med kunderne og vores evne til at omsætte kompleksitet til skalerbare, værdiskabende løsninger.

En stor tak til Aptean – vores kunder og medarbejdere, der har været med til at gøre det muligt. Vi glæder os til at sætte endnu mere fart på Food & Beverage.

Tid til en samlet løsning

Mange virksomheder kæmper med systemlandskaber, der er vokset over tid: 

  • Flere adskilte IT-systemer, der ikke taler sammen 
  • Manuelle arbejdsgange og Excel-ark som bærende driftselementer 
  • Manglende overblik over lager, batch, holdbarhed og produktion 
  • Vanskelig dokumentation ved audits, certificeringer og myndighedskrav 

 

Resultatet er ofte spild, ineffektivitet og forretningsmæssig usikkerhed, men med den rette ERP-platform kan kompleksiteten vendes til et konkurrencemæssigt forspring. 

Typiske udfordringer i branchen

Fødevare- og drikkevarevirksomheder deler mange af de samme grundlæggende udfordringer uanset om de producerer, forarbejder eller distribuerer. Fællesnævneren er høj kompleksitet, stramme krav og behov for konstant kontrol. 

Nedenfor er nogle af de mest gennemgående udfordringer, vi ser i branchen: 

Manglende end-to-end sporbarhed 

Sporbarhed er ikke længere et konkurrenceparameter, men er med tiden blevet et lovkrav og en forudsætning for at kunne drive en professionel fødevarevirksomhed. Alligevel oplever mange virksomheder, at det er både tidskrævende og usikkert at spore råvarer, halvfabrikata og færdigvarer på tværs af indkøb, produktion, lager og distribution. 

Når data er fordelt på flere systemer – eller håndteres manuelt i regneark – opstår der typisk udfordringer som: 

  • Manglende overblik over hvilke råvarer der indgår i hvilke produkter 
  • Usikkerhed omkring batch- og lot-sammenhænge 
  • Langsom og risikofyldt håndtering af produkt-tilbagekaldelser 
  • Vanskelig dokumentation over for kunder, myndigheder og certificeringsorganer 

Konsekvensen er øget forretningsrisiko, højere omkostninger og et konstant pres på organisationen, når noget går galt. 

Kort holdbarhed og komplekst lager 

Mange fødevare- og drikkevarevirksomheder arbejder med varer med kort holdbarhed, varierende kvalitet og forskellig oprindelse. Samtidig stiller FEFO-principper, batchstyring og variabel vægt (catch weight) høje krav til både lager- og produktionsstyring. 

Uden et ERP-system, der er bygget til netop disse forhold, oplever virksomheder ofte: 

  • Forældede eller upræcise lagerdata 
  • Manglende sammenhæng mellem fysisk lager og systemregistreringer 
  • Unødvendigt spild som følge af udløbne eller fejlplacerede varer 
  • Vanskeligheder ved at planlægge produktion ud fra reelt tilgængeligt lager 

Det påvirker ikke kun omkostningerne, men også leveringssikkerheden og kundetilfredsheden. 

Produktion med mange varianter, opskrifter og ændringer 

Fødevareproduktion er sjældent simpel. Opskrifter, ingredienser, allergener, emballage og produktvarianter skal styres præcist og ofte ændres der løbende på sammensætning, leverandører eller produktionsparametre. 

Små ændringer kan få store konsekvenser, hvis de ikke håndteres korrekt: 

  • Forkert mærkning eller manglende allergeninformation 
  • Uensartet kvalitet fra batch til batch 
  • Øget spild og omarbejde i produktionen 
  • Mangelfuld kalkulation og usikker indtjening 

Uden ét samlet system til opskrifts- og produktionsstyring bliver det svært at sikre både kvalitet, effektivitet og overblik. 

Stigende krav til kvalitet, dokumentation og compliance 

Kravene til fødevaresikkerhed, kvalitet og dokumentation bliver kun skrappere. Certificeringer, audits og lovgivning kræver dokumentation. 

Alligevel ser vi mange virksomheder, hvor kvalitetsdata: 

  • Registreres manuelt eller i separate systemer 
  • Er vanskelige at samle på tværs af processer 
  • Først findes frem, når audit eller myndigheder banker på døren 

Det betyder, at medarbejdere bruger unødigt meget tid på at lede efter information, i stedet for at arbejde proaktivt med kvalitet og forbedringer. 

ERP til fødevareindustrien

Et ERP-system udviklet specifikt til fødevarebranchen 

Når fødevarevirksomheder søger efter et ERP-system, handler det sjældent om standardfunktioner. Det handler om at finde en løsning, der kan håndtere sporbarhed, holdbarhed, kvalitet, dokumentation og kompleks produktion uden at skabe flere manuelle arbejdsgange. 

Apteans ERP-løsning til fødevareindustrien er bygget på Microsoft Dynamics 365 Business Central og udvidet med branchespecifik funktionalitet, der understøtter hele værdikæden i fødevare- og drikkevareproduktion. Det gør løsningen velegnet til både producenter, forarbejdningsvirksomheder og distributører. 

 

Ét samlet ERP-grundlag til lager, produktion og kvalitet 

Mange virksomheder anvender i dag flere systemer til lager, produktion, kvalitet og dokumentation. Det skaber databrud, usikkerhed og manglende overblik. 

Med en fødevaretilpasset ERP-løsning samles disse processer i ét integreret Business Central-miljø, hvor data deles på tværs af afdelinger. Det giver bedre sammenhæng mellem lagerstatus, produktionsplanlægning, kvalitetskrav og økonomi og reducerer behovet for manuelle kontroller. 

 

ERP med indbygget sporbarhed og compliance 

I fødevarebranchen er sporbarhed og compliance ikke tilvalg, men forudsætninger for at kunne drive forretning. Et ERP-system uden fødevarelogik gør sporbarhed til en manuel disciplin. 

Apteans løsning er designet til at understøtte sporbarhed i fødevareproduktion som en integreret del af de daglige processer. Det betyder, at dokumentation, batch-sammenhænge og historik opbygges automatisk i systemet og altid er tilgængelige ved audits, kundekrav og myndighedskontrol. 

 

Bedre beslutningsgrundlag i en branche med lave marginer 

Fødevarevirksomheder arbejder ofte med lave marginer og høj kompleksitet. Små fejl i planlægning, prissætning eller lagerstyring kan få store økonomiske konsekvenser. 

Med et ERP-system målrettet fødevareindustrien får virksomheden adgang til opdaterede og konsistente data, der understøtter bedre beslutninger om indkøb, produktion, kapacitetsudnyttelse og leverancer baseret på fakta. 

 

Skalerbart ERP til både nationale og internationale fødevarevirksomheder 

Uanset om virksomheden opererer lokalt eller på tværs af lande, stiller fødevareproduktion krav til fleksibilitet i ERP-systemet. Flere valutaer, sprog og selskabsstrukturer øger kompleksiteten markant. 

Business Central kombineret med Apteans fødevarefunktionalitet giver et skalerbart ERP-fundament, der kan understøtte vækst, nye markeder og ændrede forretningsmodeller uden at systemet skal udskiftes. 

Apteans ERP til fødevarebranchen 

Aptean Food & Beverage ERP Enterprise Edition er et komplet end-to-end ERP-system designet til fødevareproducenter, forædlere og distributører. Løsningen er bygget på Microsoft Dynamics 365 Business Central og er udviklet specifikt til branchens krav om sporbarhed, kvalitet, compliance og effektiv supply chain-styring igennem hele forsyningskæden.  

Lagerstyring & produkt-dimensionsstyring 

Detaljeret lagerkontrol giver dig fuldt overblik over beholdning ned til variant, kvalitet, oprindelsesland, emballage, race, udskæring og alder. Det sikrer præcis lagerstatus i realtid og bedre planlægning på tværs af indkøb, produktion og salg. 

Eksempel i praksis:
En fødevareproducent kan se præcist, hvilke partier af oksekød der er på lager fordelt på udskæring, alder og oprindelsesland og sikre, at de ældste varer anvendes først, mens kundekrav til oprindelse og kvalitet overholdes. 

Sporbarhed & fødevaresikkerhed 

Med end-to-end sporbarhed kan du følge ingredienser og færdige produkter gennem hele forsyningskæden, både baglæns og fremadrettet. Det giver hurtig reaktion ved tilbagekaldelser og stærk dokumentation til audits og myndigheder. 

Eksempel i praksis:
Ved en kvalitetsafvigelse kan virksomheden på få minutter identificere alle berørte batches, hvilke kunder der har modtaget dem, og hvilke råvarer der er anvendt uden manuelle regneark eller tidskrævende opslag. 

Kvalitetsstyring og allergen-administration 

Systemet understøtter avanceret kvalitetskontrol med automatiserede tests, kvalitetschecks og dokumentation gennem hele processen. Allergen- og ernæringsinformation styres centralt og knyttes direkte til produkter og batches. 

Eksempel i praksis:
Hvis en opskrift indeholder allergener, sikrer systemet automatisk korrekt mærkning og advarsler og forhindrer, at produkter med udeklarerede allergener sendes videre i produktionen. 

Ingredienser & styklister med intelligente substitutioner 

Aptean giver fuld kontrol over ingredienser, styklister (BOM) og opskrifter. Intelligente substitutioner gør det muligt at erstatte råvarer uden at gå på kompromis med kvalitet eller sporbarhed. 

Eksempel i praksis:
Hvis en bestemt råvare ikke er tilgængelig, kan produktionen fortsætte med en godkendt alternativ ingrediens mens kostpris, allergener og sporbarhed automatisk opdateres. 

Avler- og producentstyring

 Løsningen samler styring af avlere og producenter i ét system. Kontrakter, konsignationslager, batch-rentabilitet og afregning håndteres samlet og transparent. 

Eksempel i praksis:
En virksomhed kan afregne avlere korrekt baseret på faktisk kvalitet, vægt og pris pr. batch samtidig med at der skabes overblik over rentabilitet pr. leverandør. 

Kunde- og varelister 

 Kundespecifikke vare- og prislister sikrer, at hver kunde får de rigtige produkter, priser og betingelser hver gang. 

Eksempel i praksis:
En grossist kan opsætte forskellige sortimenter og priser til detailkæder, foodservice og eksportkunder, uden risiko for at sende forkerte varer eller priser. 

Prognoser & indkøbsaftaler 

Collaborative forecasting gør det muligt at planlægge produktion og indkøb baseret på historik, sæsonudsving og kundeaftaler og ikke mavefornemmelser. 

Eksempel i praksis:
Virksomheden kan planlægge indkøb af råvarer til højsæson baseret på forventede ordrer og kontrakter og dermed reducere både spild og hasteindkøb. 

Trading Board & handelsstyring 

Trading boardet giver et samlet overblik over køb, salg, markedspriser og kontrakter i realtid. 

Eksempel i praksis:
Indkøbs- og salgsafdelinger kan hurtigt reagere på prisudsving i markedet og indgå aftaler, der maksimerer marginen uden at miste overblik over lager og logistik. 

Logistik & transportstyring 

Avanceret logistikfunktionalitet understøtter cross-docking, blandede paller og retur-emballage, så distributionen bliver mere effektiv og omkostningseffektiv. 

Eksempel i praksis:
Varer kan omlastes direkte fra indgående til udgående transport, så leveringstider forkortes, og lageromkostninger reduceres. 

Mobil dataopsamling & EDI 

Mobil dataopsamling giver realtidsregistrering direkte fra lager og produktion, mens EDI automatiserer udveksling af ordrer, leveringsmeddelelser og fakturaer. 

Eksempel i praksis:
En leverandør modtager ordrer elektronisk via EDI, og medarbejdere registrerer varemodtagelse på mobilen uden manuelle indtastninger eller fejl. 

Indtastning & touchskærmsløsninger 

Touchskærmsløsninger gør det nemt for produktions- og lagermedarbejdere at registrere data hurtigt og korrekt, også uden ERP-ekspertise. 

Eksempel i praksis:
Ved produktionslinjen registreres output, kvalitet og spild direkte på en touchskærm, så ledelsen altid har opdaterede nøgletal i realtid. 

Kurs på Kyst

KYST stod med omfattende manuelt tastearbejde, dårlig varesporbarhed og fragmenteret håndtering af attributter, bilag, lagerstyring, labelhåndtering og betalinger, hvilket skabte ressourcespild, lavt overblik og hæmmede virksomhedens evne til effektiv drift og vækst.

Med en fødevarespecifik ERP-løsning har KYST fået sat kursen for interne arbejdsgange mod et mere overskueligt og overbliksdannende styresystem.

FAQ

Overvejer I et ERP-system til fødevarebranchen? Her besvarer vi de mest centrale spørgsmål, som beslutningstagere typisk stiller i købsprocessen.

Hvad er fordelene ved et ERP-system til fødevareindustrien? 

Et ERP-system til fødevare- og drikkevarebranchen samler data på tværs af hele virksomheden, så du får ét samlet grundlag for planlægning, produktion, lager, kvalitet og compliance. Du får bl.a.: 

  • Én samlet datakilde (“single source of truth”) 
  • Sporbarhed både fremad og baglæns i forsyningskæden 
  • Styrket fødevaresikkerhed og compliance 
  • Bedre lagerstyring og mindre spild 
  • Øget effektivitet, fleksibilitet og profitabilitet i en dynamisk branche 

Hvorfor har fødevarevirksomheder brug for et branchespecifikt ERP? 

Standard-ERP uden specifik funktionalitet til fødevarer mangler ofte værktøjer til fx catch-weight, batch-styring, opskriftsstyring og ingrediens-sporing: funktioner som er essentielle i fødevareproduktionen. Derfor er et branchespecifikt system som Aptean bedre rustet til at løse de unikke udfordringer i branchen. 

Hvilke afdelinger kan have gavn af et ERP-system? 

Et ERP-system til fødevarebranchen bruges på tværs af hele virksomheden. Det gælder de fleste processer fra produktion, lager og logistik til salg, indkøb og økonomi. Det skaber ét fælles informationsgrundlag for både produktionsmedarbejdere og ledelse. 

Hvilke funktioner bør et fødevare-ERP prioritere? 

De vigtigste funktioner, der ofte nævnes for fødevare-ERP, inkluderer: 

  • Sporbarhed fra råvarer til færdigvarer 
  • Lagerkontrol med real-tid og FEFO-styring 
  • Opskrifts- og formulastyring 
  • Automatisering af kvalitetskontrol og compliance-tjek 
  • Allergenstyring og beredskab til tilbagekaldelser 
  • Efterspørgselsprognoser og planlægning 
  • Økonomisk analyse og visualisering til bedre profitstyring 

Hvordan implementeres et ERP-system? 

ERP-systemer til fødevarebranchen kan implementeres som cloud-baseret (Software-as-a-Service) eller on-premise. Cloud-løsninger har ofte lavere startomkostninger, øget fleksibilitet og højere oppetid, mens on-premise kan være relevant ved særlige it-krav. Uanset løsning kræver implementeringen tid, planlægning og intern forankring. 

Skal medarbejdere have træning? 

Ja – som med enhver større systemændring vil der være et behov for træning, så medarbejderne kan udnytte systemet optimalt. Fordelen ved et branchespecifikt ERP er, at brugergrænsefladen ofte er mere intuitiv for folk, der allerede bruger Microsoft-værktøjer som Office og Outlook.  

 Hvad kan man forvente af ROI (Return on Investment)? 

 Hvad kan man forvente af ROI (Return on Investment)? 

Det er svært at sætte et konkret tal på ROI, men ERP-systemer kan forbedre driftseffektivitet, ordreopfyldelse, planlægningssikkerhed og datakvalitet. Resultater som typisk fører til lavere omkostninger, færre fejl og bedre bundlinje over tid. Mange virksomheder oplever forbedret produktivitet og reduceret spild inden for det første år. 

Hvordan bør virksomheden forberede sig på et ERP-projekt? 

Før implementering bør virksomheden: 

  • Definere formål og mål med ERP 
  • Kortlægge kritiske processer 
  • Samle en intern projektgruppe 
  • Evaluere systemkrav og leverandører nøje.  

Et ERP-projekt er en investering i fremtidig effektivitet og kræver tid, engagement og klar kommunikation. 

Kan ERP integreres med andre systemer i virksomheden? 

Ja, de fleste ERP-systemer kan integreres med andre forretningssystemer. Det er dog vigtigt at undgå dyre, specialbyggede integrationer, der kan komplicere fremtidige opgraderinger. Løsninger som Aptean tilbyder ofte et samlet økosystem, som minimerer behovet for tunge tilpasninger. 

Hvad bør man forvente af leverandøren? 

En god ERP-leverandør fungerer ikke kun som software-sælger, men som partner gennem implementering og drift. Det betyder rådgivning, support og brancheekspertise, så systemet løbende udvikler sig i takt med virksomhedens behov.