luk

Kunde

Kyst ApS

Branche

Fødevare

År

2021

Services

Microsoft 365

Kyst

Hos den nordjyske fiskeforhandler blev der registreret meget unødigt ressourcespild på blandt andet manuelt tastearbejde, som fjernede fokus og tid fra virksomhedens kerneværdier: serviceniveau, kvalitet og bredt sortiment. Et problem, som én af ejerne, Thomas Sekkelund, ønskede at komme til livs for atter at kunne fokusere på de dyder, som KYST var sat i verden på.

MERE END FISK

Blåmuslinger, brosme, fjordrejer, fjæsing, havkat, havtaske, havørred, hellefisk, helleflynder, og hvad Skagerrak nu ellers indeholder af kulinariske havperler. Hos KYST ApS, der huserer i fiskerbyen Hanstholm, er det eksistentielle grundlag funderet i kærlighed til havet, og ambitionen ligger i at være mere end bare en fiskehandel. At være en forbindelsesskaber mellem det kystnære og bæredygtige fiskeri og køkkener rundt i Danmark er en vision, der ligger en af ejerne, Thomas Sekkelund, ganske nær:

“Vi ønsker at sprede den gode fisk fra vestkysten ud i hele Danmark ” KYST er dansk fisk af højeste kvalitet, leveret med grundig vejledning og tæt kontakt,” fortæller han.

Optimeringen af varesporbarhed giver plads til fokus på kerneværdier

Hos KYST sælger de alt i frisk og frossen fisk til restauranter, kantiner, skoler og detail, hvor et fokus på ekstremt højt serviceniveau er i højsædet. En kundes særegne specielle ønske eller behov afvises aldrig, og selve forarbejdningen af de indgående ordrer på samtlige fisk fra sortimentet udføres på den lokale fabrik i Hanstholm. Fisken leveres med egne kølebiler på samme dag, som fisken er købt på auktion.

Men hos den nordjyske fiskeforhandler blev der registreret meget unødigt ressourcespild på blandt andet manuelt tastearbejde, som fjernede fokus og tid fra virksomhedens kerneværdier: serviceniveau, kvalitet og bredt sortiment. Et problem, som Thomas Sekkelund ønskede at komme til livs for atter at kunne fokusere på de dyder, som KYST var sat i verden på.

Problemer med styringen af den generelle varesporbarhed

KYST driver virksomheden med ambitionen om en velsmurt og simpel virksomhed, der ikke forvirrer hverken kunder eller ansatte. Værdier som ærlighed og gennemsigtighed gennemsyrer arbejdsmoralen i alle led af virksomheden. Men netop interne problematikker med en klar gennemsigtighed på varesporbarheden har været en hæmsko for vækstdrømmene:

“Vi havde store problemer med at styre vores generelle varesporbarhed, og det krævede enormt meget manuelt arbejde inden KOLLAB (tidl.) Notora kom ind over,” forklarer Thomas Sekkelund videre, der altså med implementeringen af KOLLABs specifikke og tilegnede “FastFood 365”-løsning har fået sat kursen for virksomhedens interne arbejdsgange mod et mere overskueligt og overbliksdannende styresystem.

Ud over varesporbarhedsproblemer, oplevede KYST også udfordringer med håndteringen af attributter, bilagshåndtering, varestyring, labelhåndtering og betalinger. Udfordringerne blev præsenteret for Notoras ekspertteam, og fra første kontakt havde Thomas Sekkelund følelsen af at være i serviceminded og imødekommende hænder en ERP-løsningsudbyder med fokus på lige netop KYST’s specifikke nøgleudfordringer:

“Vi har fået en meget omhyggelig hjælp og betjening ud fra alle vores oplevede udfordringer (varesporhed, attributter, bilagshåndtering, varestyring, labelhåndtering og betalinger). Det er et stort system, og vi lærer stadig de nemmeste veje gennem Business Central hver dag. Det er helt klart varesporing, lagerstyring og labelhåndtering, der har lettet vores arbejdsdag mest ved anskaffelse af denne løsning” uddyber han.

Selvom det nye styresystem kræver tid at opnå fortrolighed med, så er ejerne og de ansatte optimistiske hjælpen har nemlig ikke været længere end et enkelt telefonopkald væk.

“Det er klart, at “FastFood 365″-løsning var en ‘let’ tilgang til en konvertering, hvor de kunne bekæmpe 90% af vores samlede udfordringer, og allerede her var vi derved langt i processen fra start. KOLLAB (tidl. Notora) kunne hurtigt afsøge vores behov, for derefter at lave et klart tilbud, hvor den endelige pris ikke afveg fra det oprindelige tilbud. Markedet for ERP-løsninger er mangfoldigt, men mange andre udbydere med meget høje startpriser og disse bare for at åbne et ‘endeligt’ tilbud”

Thomas Sekkelund, ejer, Kyst ApS