luk

Kunde

Timm Vladimirs Køkken

Branche

Catering & kurser

År

2021

Services

Design

Timm Vladimirs Køkken

Hos Timm Vladimirs Køkken var der et klart ønske om at gentænke den digitale kundeoplevelse. En ny hjemmeside og et redesignet bookingsystem skulle sætte standarden for, hvordan Danmarks største madskole præsenterer sine mere end 25 kurser samt arrangementer, catering og meget mere. Med en digital platform i ny form blev vejen banet for en helhedsoplevelse, der matcher køkkenets høje ambitionsniveau.

Udfordring: Timm Vladimirs Køkken manglede en intuitiv digital platform og effektivt bookingsystem, som kunne præsentere deres mange kurser, events og services i et enkelt, brugervenligt flow og dermed øge konvertering, reducere kundernes friktion og understøtte vækst i online­salg og kundeoplevelse.

BEDRE BOOKING

Hos Timm Vladimirs Køkken har vi haft brugervenlighed og æstetik i højsædet. Vi lyttede til telefonsamtaler, observerede kringlede bookingflows og foretog en dybdegående analyse af brugerrejsen- og oplevelsen for at skabe den perfekte bouillonterning.

Vi optimerede og skabte nye bookingsflows til erhvervs- og privatkunder, og ikke mindst gjorde vi det nemt at overskue de mange forskellige tilbud i en kursuskalender. Hjemmesiden og bookingssystemets funktioner blev optimeret, så brugerne nemt kan navigere mellem de lækre tilbud og skræddersy en løsning, som passer til dem.

Smagfulde optimeringer

  • Optimeret bookingsystem med fleksibilitet
  • Grafisk design af website
  • Separate flows til erhvervs- og private kunder
  • Spiseklar hjemmeside med indbydende elementer
  • Registrering af allergier og andre kostbehov
  • Lækkert kundeunivers

En sprød hjemmeside

Alle ved, at man spiser med øjnene. Derfor var det helt essentielt, at få den visuelle stil fra de fysiske lokationer med i det digitale madunivers.

Hjemmesiden skulle være mindst ligeså sprød, som de fysiske køkkener i Amager, Valby eller Aarhus.